HATHAIR

Du behøver ikke at miste dit hår, bare fordi du taber det.

Bevar dit udseende under sygdom med din helt egen personlige hathair.

At tabe sit hår er for mange et voldsomt slag oven i en alvorlig sygdom. Håret er en stor del af vores personlighed og uden hår føler mange sig nøgne og sårbare.

Det manglende hår bliver et meget synligt bevis for andre og for en selv på, at man er alvorligt syg. Det kan være hårdt at blive set på som syg og blive konfronteret med det hele tiden. Man ønsker og har brug for at være helt sig selv både i de vante omgivelser og i det offentlige rum på f.eks. en cafe eller på sin arbejdsplads.

Derfor har jeg skabt hathair.

Med hathair kan du bevare dit naturlige udseende med dit eget eller et doneret naturligt hår, så du ligner dig selv. Det er mit mål at få dig til at føle, at nok har du tabt dit hår, men du har ikke mistet hverken dit hår eller dig selv.

Jeg er sikker på, at hathair kan være med til at lette en af dine sværeste perioder i dit liv. De kvinder jeg har kendt, som har haft kræft har ønsket at føle sig som den person, de var før, de blev syge. Jeg har skabt hathair for, at hjælpe alle kvinder med kræft eller en anden alvorlig sygdom, gennem deres krise, så de kan bevare en større del af sit eget jeg og gøre livet nemmere under deres sygdoms forløb.

8cb7121570-Grif-facebook
Tryk på Facebook ikonet for at komme til Facebook gruppen for hathair.dk